Mindfulness

Psykologcenter Limfjorden tilbyder individuelle forløb i MINDFULNESS. Tilbuddet hjælper dig til at opnå større psykisk ro, styrke og balance i din hverdag. Du introduceres for konkrete redskaber og øvelser med henblik på bedre at kunne håndtere stress og belastninger i dit liv.

Menneskenes ulykke kommer af et eneste: at de ikke kan blive roligt siddende på deres værelse
Blaise Pascal, Tanker

Det grundlæggende mål i arbejdet med MINDFULNESS, er at blive mere opmærksom og tilstedeværende i din hverdag. Via metaltræning oplæres du i at finde ind til dine værdier, skabe klarhed i dit følelsesliv og handlinger samt øge din selvbevidsthed. MINDFULNESS modvirker og forebygger bl.a. stress, angst og depression.

Via træningen i MINDFULNESS finder man frem til en psykisk tilstand kaldet “bevidst nærvær”. I dette nærvær udvikles evnen til at registrere og neutralt iagttage tanker, følelser og kropslige fornemmelser samt sanseindtryk fra omgivelserne, uden forsøg på flugt eller undgåelse. Således bliver du i stand til roligt at undersøge oplevelser og indtryk med accept, venlighed og rummelighed, frem for at kæmpe imod dem.

Evnen til at regulere din opmærksomhed, styrker dig i en dagligdag, hvor man ofte kan reagere automatisk og rutinemæssigt. Derfor er MINDFULNESS også en færdighed, der kan bruges og udvikles hele livet igennem og i alle tilværelsens facetter.

Forløb i mindfulness hjælper dig til:

  • større bevidsthed om din krops signaler med respekt for dens evne til selvregulering og helbredelse
  • større bevidsthed om din selvopfattelse og dit forhold til omverden
  • at genkende og ændre uhensigtsmæssige vaner og tankemønstre
  • balance og ro i tanker og følelser
  • mere energi og overskud i hverdagen
  • træning i fysisk og psykisk afspænding
  • øget koncentrationsevne og kreativitet
  • personlig udvikling

Før endelig tilmelding til forløbet vil du blive indkaldt til en samtale på ca. 15-30 minutter. Samtalen vil bl.a. omhandle dine forventninger og dit mål med MINDFULNESS.

Underviser
Monika Ostapiuk, Cand.psych.

2014 “Mindfulness Instruktør Uddannelse” ved “At Work Skolen”. 

Jeg er uddannet psykolog, mindfulnessinstruktør og certificeret kropsorienteret psykoterapeut. Jeg tilbyder hjælp til selvhjælp i din håndtering af stress, så du kan leve et liv med mere ro og mening.

Skriv til Monika Ostapiuk pr. mail info@psykologcenter.com eller ring til os på tlf: 9866 9670